Interdisciplinært & inddragende symposium

Tid til forandring

Hvad ville der ske hvis mennesket stoppede med at se sig selv som centrum for alt liv på planeten? Vi tror på at det er vigtigt hvordan vi interagerer med og relaterer til andre levende væsener og steder. Det er tid til et omfattende paradigmeskifte.

Vi foreslår et liv i sameksistens, hvor dyr, planter, mikroorganismer og landskaber har den samme værdi som mennesker, og hvor der ydes klimaretfærdighed. Behovet for at udvikle nye forestillingsverdener og begreber vil altid være en non-lineær proces; Det betyder at vi må acceptere, at vi bevæger os ind på ukendt territorie. Men vi tror på, at det gør en forskel hvis vi gør det sammen, mens vi fejrer vores gensidige afhængighed, og mødes på tværs af grænser og discipliner.

Hvordan vi gør det

Med EARTHBOUND ønsker vi at stimulere en interdisciplinær dialog og undersøge hvad klimakrisen gør ved de menneskelige verdenssyn og handlinger indenfor kunst, videnskab, og andre samfundsområder. Vi inviterer kunstnere og forskere på tværs af landegrænser til at mødes og dele deres perspektiver og stemmer.

Siden vores første Earthbound Symposie i 2018 har vi udforsket og udfordret de traditionelle symposie-formater på adskillige måder.

Vi skaber Earthbound som en inddragende rejse for at invitere det fulde menneske – krop, intellekt og sjæl – ind i en atmosfære som kan skabe engagement og inspirere til forandring. Så hvis du foretrækker at skifte skoene ud med sokker i løbet af dagen, eller sidde på gulvet i stedet for en stol, har vi plads til begge dele.

Holistiske principper

Eartbound er baseret på kerneværdierne og de holistiske principper i performanceteatret Secret Hotel og vores søsterorganisation Earthwise Residency; Omsorg, omtanke, respekt og udveksling af både viden og de umiddelbare sanselige erfaringer. Det er samtidig centralt for os at leve med og lære fra dyr og planter – både de vilde og de tæmmede.

Vi efterstræber at disse principper gennemsyrer alle aspekter af symposiet; fra de inviterede kunstnere og talere, til måden vi strukturerer eventet, valget af lokationer og maden vi serverer.

Vi tror på at læring, forandring og udveksling er oplagt. Kunst, videnskab, aktivisme og andre praksisser kan drage nytte af hinanden med deres forskellige tilgange. Når de mødes med nysgerrighed, sår de frø på tværs af discipliner, og heraf opstår kreativitet og dybere omtanke. Med det peger vi mod den gensidige afhængighed mellem alle væsener.

EARTHBOUND er arrangeret af performanceteatret Secret Hotel i samarbejde med: Institut for Kommunikation og Kultur, Dramaturgi – Aarhus Universitet, Earthwise Residency og andre.

EARTHBOUND er støttet af: Region Midtjylland, Statens Kunstfond, Aarhus Kommune og Syddjurs Kommune.