Banket for Bier

En udendørs vandringsforestilling for voksne, men børn fra 8 år og op er velkommen med deres forældre. Værket foregår delvist om et langt banketbord. Her serveres elementer fra biernes verden; pollen, honning, bivoks, spiselige blomster samt de grøntsager og frugter, bierne er essentielle for. Gæsterne bliver gennem sanseoplevelser, poesi, dans, foredrag og lydlandskaber introduceret til både honningbier og vilde bier – to dele af biernes verden, som i disse år omtales som hinandens modsætninger. Men hvad er op og ned på blomsterniveau? 

“Iført pludderbukser blev vi selv en slags arbejdsbier, der efter at blive tunet ind med en summende halmbikube over hovedet fik udstukket forskellige bijobs og lærte noget om sværmintelligens. Sjovt at blive sendt ud som spejderbier med kæmpe lup som insektøje på jagt efter blomster at suge nektar fra. Ligesom bierne danser for at signalere til flokken, hvor der er fristende blomster, skulle vi danse en svansedans som signal til den store banketfinale omkring et langt bord.”

MONNA DITHMER – POLITIKEN 2020

Værket er co-produceret med vores samarbejdspartner Pro Progressione i Ungarn, som også turnerer med en ungarsk version af Banket for Bier.

Banket for Bier har tidligere været vist på: IETM Aarhus Plenary Meeting (2023), Nordic Street Festival (2022), Momentum (2021), CPH Stage (2021), April Festival (2021), Jord Festival Stevns (2021), Passagefestival Helsingør (2021), Botanisk have Aarhus (2021), m.fl.

Instruktør, koncept & performer Christine Fentz
Medskaber og performer Charlotta Grimfjord Cederblad (S)
Medskabere Katerina Kokkinos-Kennedy (AUS), Gergö Lukacs (HU), Viktória Makra (HU), Bodil Buonaventzen
Performer Lotus Lykke Skov
Forskerstemme Hortonom Lise Hansted

Komponist Birgit Løkke
Dramaturg og tekniker John Tinning
Scenografisk konsulent Sigrid C. Moses-Jacobsen
Skræddere Bodil Buonaventzen, Marianne Henez (HU), Helene Jensen/Textilkokken (DK)
Koordinator Maja Ravn Christiansen

Varighed 90 min.
Alder 15 år+
Refusion Godkendt til og med sæson 28/29
Sprog Dansk eller engelsk
Booking Tel 5055 6263 – coordinator@secrethotel.dk

Banket for Bier er skabt med støtte fra