MYREPOSTYR
Kan du høre myrerne krible og kravle? Kan du dufte, når de taler sammen? Myrer laver faktisk meget postyr her på kloden, og nær dine fødder – så lad os undersøge, hvad de egentlig render rundt og laver.
Myrepostyr inviterer børn på 8-12 år ind i et forunderligt univers af lyd, duft og dans. I en symbiose mellem scenekunst, lydkunst og forskning kommer børnene helt tæt på myrerne i en udendørs og dansende vandringsforestilling. Mens børnene snuser, danser og lytter, åbner de en hemmelighedsfuld verden af fortællinger om nogle af de væsener, vi deler kloden med.
Secret Hotel skaber publikumsinddragende værker, som stimulerer både sanser og intellekt, for alle aldre – vores fokus er at højne menneskers opmærksomhed på den levende verden.
”Vi griner og spurter afsted på disciplinerede rækker med glæde i kroppen, mens vi hører om insekternes overherredømme. Her gælder kun myrernes lov og klodens overlevelse. Indtil vi får lov til at lytte til lyden af myrer, der spiser en abrikos – og måbe i interaktiv respekt”
Anne Middelboe Christensen – Information 2021
Myrepostyr har tidligere været vist på: Aprilfestival 2023, Passage Mini 2023, Kulturpilot Amager, Horsens Teaterfestival for børn og unge 2022, URnat Festival, Aprilfestival 2021, Naturmødet 2019, Gydemoseskolen, Snedkersten Skole, Tikøb Skole, Mørdrupskole, Espergærde Skole, Hellebæk Skole, Kulturhuset Islandsbrygge, Dalum Bibliotek m.m.
Instruktør og koncept Christine Fentz
Performer My Lindblad Szlavik
Komponist Maiken Vibe Bauer
Dramaturg Betina Birkjær
Tekniker John Tinning
Koordinator Maja Ravn Christensen
Refusion Godkendt til og med sæson 28/29
Turné datoer Foråret 2025 – kontakt os
Booking Tel 5055 6263 – info@secrethotel.dk
Myrepostyr er skabt med støtte fra