🇬🇧

Vi har kaldt dig. Du er gået ud i skoven. Du ved ikke, hvad der vil ske. Men du kan føle dig tryg. UNDER SKOV inviterer til en tid med træer og deres ældste partnere, svampene, mens vi sammen bevæger os rundt i landskabet. Skoven. Du synes, at den er magisk. Skoven. Du tænker, at den er lig med tømmer. Nu er du her. I skoven. Der er ingen vej tilbage. Vi har kaldt dig. Du er gået ud. I skoven. Du ved ikke, hvad der vil ske. Men du kan føle dig tryg. I skoven.

Uanset hvordan du har det med skov, inviterer vi dig til tid med træer og deres ældste partnere, svampene, mens vi sammen bevæger os rundt i landskabet. UNDER SKOV er en stedsspecifik og deltagerinddragende forestilling, hvor du bliver del af verdens største naturlige netværk. I og under skoven.

Det tog tid, men pludselig var jeg ikke længere en gæst i skoven, men en del af den og forstod samhørigheden helt uden iscenesættelsen. Hvilket er hele ideen med vandreforestillingen UNDER SKOV, at minde dig om noget, som du måske har glemt.

Thor Kidmose – Ordmose.dk 2024

I august 2024 spillede vi Under Skov hos Metropolis på Refshaleøen, hvor vi bl.a. spillede på engelsk for et internationalt publikum. Det kom der denne fine artikel ud af.

Tjek vores kalender for spilledatoer nær dig.

Download pressefotos her.

Fotograf – Thomas Gunnar Bagge – Metropolis 2024

Iscenesætter Christine Fentz
Medskabere Charlotta Grimfjord Cederblad & Lotus Lykke Skov
Performere Christine Fentz & Lotus Lykke Skov
Komponist Birgit Løkke
Dramaturg John Tinning & Katerina Kokkinos-Kennedy
Scenograf Annika Nilsson
Scenografiassistenter Lea Bentsen, Mine Süblier & Osiris Rafael Valero
Instruktørassistent Martin Nagel
Kostumer Bodil Buonaventzen
Foto og video Jacob Tekiela
Illustration Mette Damsgaard Nielsen
Optagelser af jordlyd Christine Hvidt

Lydteknik John Tinning
Konsulenter Julia Adzuki, Sara Topsøe-Jensen & Brian Degn
Produktionsleder Louise Kirkegaard
Produktionsassistenter Emma S. Morel & Emilie Lykkegaard Schmidt
Earthwise-koordinator Natasja L. Hedegaard
Madmor Trine Rytter (Earthwise / Rum for Jordvisdom)
Co-produktion Bora Bora – Dans og Visuelt Teater v. Jeppe Nissen
PR Bora Bora Lars Dideriksen
Tak til Maja Ravn, Trine Vinther, Lene Lange, Sten Baadsgaard, Nanna-Franscica Schottländer, Dorte Bjerre Jensen, Metropolis’ Hvilelab, Joe Dumit & vores familier

Varighed 90 min.
Refusion Godkendt
Garantiordning Sæson 24/25
Booking Tel 5055 6263 – info@secrethotel.dk

Under Skov er støttet af